Drømmeforsiden
Livstro.dk-forside

Rundrejse i drømmesymboler

 
 



PRØV OG LYT
- til 'Children at Heart'
- og find den på
TDCPlay
 


 

 

 


 

 

 

Et værelse med udsigt, tak!
- drømme om det sted, du bor - side 2
af Jens-Ole Paulin

Det er udfordringen, når det gælder facaden: at udsyn er noget, der går begge veje. Hvis du murer dig inde, mister du udsynet. På den måde viser drømmene os, at hvis vi ikke vil lade andre se, hvad vi indeholder – så kan vi heller ikke se, hvad de indeholder! Det er jo noget af et dilemma. Hvordan løser man det?

Nogen løser det ved simpelthen at flytte højt op over alle andre. Drømmer du, at du bor på toppen af et højhus eller sidder i en ridderborg på en bjergtop – så har du både udsigten og ingen, der kan se ind. Men igen: Det bliver nemt lidt ensomt, når alle skal se op til én. Og mennesker bliver så små, at du dårligt kan få øje på dem. Det kan vi ’leve højt på’ en tid, men i længden mister vi følingen med, hvad der foregår, for udsynet til andre er væk. Måske vil drømmen så sende en hvirvelvind, der truer med at blæse dig ned fra højhuset – eller et jordskælv, der får borgen til at ryste. Det er signalet om, at du et sted i dit indre længes efter at komme ned på jorden igen.

Og fanger vi drømmens signaler, kan vi blive klogere på, hvad vi har brug for, og så kan vi selv arbejde aktivt med på at forme vores liv efter vores inderste ønsker.

 Nogen foretrækker campinglivets glæder. Bare at kunne ’rykke teltpælene op’, når man er træt af at være et sted, og køre videre til det næste. Nye omgivelser, nye udfordringer - nye forhold. ”Jeg er den, der er smuttet”. Men drømmer du, at du kæmper forgæves med at slå dit telt op i stormvejr, så er det nok på tide at skabe sig en lidt mere solid tilværelse.

 

Næste side...

 

 

Drømme om hus og bolig: 1 2 3

 
   

Alle tekster på dette website © 2009 Vingholm I/S & Jens-Ole Paulin
medmindre anden copyright er angivet.

Brugere kan frit printe materialet til eget, ikke-kommercielt brug på disse betingelser:
1. At dokumenterne forbliver hele og uden ændringer.
2. At paulin.dk angives som kilde.
Tilladelse til kopiering og/eller kommercielt brug skal indhentes fra paulin.dk - forlaget vingholm.