[FrontPage -komponent]

Re: Dybt underlig

Fra: Jens-Ole
Date: 25 jan 2002


Kære Sundancer!

Symboler kan have forskellig betydning i forskellige kulturer, men med ormen er der en slående overensstemmelse kloden rundt. Om det er Kina, Island eller Sydamerika, så er betydningen den samme: ormen symboliserer transformation, forvandling.

Denne proces understreges af graven, der varsler, at noget gammelt skal dø, for at noget nyt kan fødes.

Er der et større antal insekter, der "løber rundt", som nu med disse biller, hentyder det til de automatiserede processer i nervesystemet/kroppen, mere enkelt formuleret: indgroede vaner.

Tallet 5, som står i midten af tallene fra 1 til 9, symboliserer balance, harmoni.

Alt i alt siger drømmen mig, at du er på vej ind i en forvandlingsproces på et meget basalt plan. Det kan betyde, at du en overgang oplever det som en slags "regression", et tilbageskridt, men hvad der i virkeligheden sker, er, at du får nogle meget gamle, fastgroede mønstre frem i lyset, så du får mulighed for at ændre dem. Lyset i sig selv, blot det, at de kommer frem og bliver synlige for dig, vil bidrage til at forvandle dem, fordi de kun har kunnet overleve i det ubevidste mørke. Drømmen beroliger dig på forhånd ved at fortælle dig, at denne forvandlingsproces er en gave, og at du skal betragte ormen, der ellers umiddelbart kan virke nedbrydende, som en ven, fordi det, den bryder ned, er noget, du ikke har brug for længere, fordi det står i vejen for den større balance i personligheden, som er processens formål.

Et godt varsel, og jeg ønsker dig held og lykke med processen!

Mange hilsner

Jens-Ole.

[netkursus/eksempler/--]