Fra: Sara
Date: 25 feb 2002
Hej Jens-Ole,
Så skriver jeg igen. På meget kort tid, har jeg haft en række meget detaljerede drømme. Som du ser blandt indlæggene, har jeg også skrevet til dig om to andre drømme - Nemlig den som hedder "Begær" samt den der hedder "Nutid og fortid".
I nat havde jeg endnu en drøm -denne vil jeg dog nærmere klassificere som et mareridt af den værre slags. Hele min drøm var præget af frygt, og var som de to andre -ligesom delt op i afsnit, med et eller andet som gik igen fra den ene drøm til den anden -bare én lille ting...
Jeg drømmer at jeg er på det kollegie hvor jeg bor. Jeg sidder på mit værelse sammen med to af mine venner fra kollegiet, samt en jeg ikke kender eller har set før. En af mine venner begynder pludselig at kaste op -det ligner ymer!?? Ned i min seng, ned på gulvet og da jeg vil tørre gulvet rendt, ser jeg, at under mit gulvtæppe er der en bule som nærmest ryster -som om den skal sprænges... Vævningen i gulvtæppet begynder at give sig, og ud kravler små brune larver... hen imod mig. Da jeg vender mig om, har ham min ven fået et andet ansigt -ansigtet stammer fra en anden af mine venner. Pludselig er det tilbage til det gamle, og ansigtet skifter igen... Endnu engang kaster han op, og jeg bliver vred og smider ham ud! Nu står jeg pludselig sammen med en anden ven i min barndomsvens bryggers hjemme hvor jeg kommer fra -jeg ved ikke hvorfor men jeg er bange... Drømmen ændres atter drastisk, nu er jeg i lobbyen ved en hal hvor jeg engang har været... Jeg møder nogle barndomsvenner som sparker ud efter mig, og ler af mig... Jeg er egentlig ligeglad og går videre... Nu er jeg pludselig tilbage på kollegiet... Jeg er stadig bange, og kryber ind til to af mine drengevenner, og spørger om jeg ikke må sove imellem dem så jeg føler mig tryg. "Selvfølgelig må du det -det r det venner er til for!" lyder svaret... ...Nu står jeg i døråbningen ved et hus. Det er min morbror og tantes hus... Lige stik forud er der en helt sort vindeltrappe som før op til 1. etage... Jeg går derop, jeg skal åbenbart op efter nogle bestemte balloner... Da jeg kommer derop er hele rummet deroppe SORT som graven. Stemningen er meget trykket og jeg kan mærke det onde... Hurtigt griber jeg nogle balloner - hopper næsten ned af trappen men da eg løber ud af døren og vil fortsætte tilbage af den sti hvorfra jeg kom til huset er tyngdekraften næsten ophævet... Jeg svæver med lange skridt -MEGET langsomt, og jeg mærker frygten vokse... frygten for at det onde pludselig vil komme styrtende ud efter mig! ...Atter skifter drømmen - tyngdekraften er stadig ikke normal - bag mig kommer min tidligere chef (som jeg ikke brød mig meget om) løbende mod mig... jeg frygtede han ville mig noget ondt men i stedet løb han bare forbi og ud på den vej jeg var på vej mod. Da jeg kommer ud på vejen er tyngdekraften nogenlunde normal igen... Min chef starter en samtale, den bliver kort og jeg fortsætter min gang fremad... Nu er jeg igen et andet sted... Jeg er på mit naboværelse på kollegiet. Jeg er der sammen med min kæreste. Han er blevet udsat for et eller andet -for dette ikke skulle aktivere en forfærdelig situation var det eneste vi ikke måtte at dyrke sex. Det ender det alligevel med... Midt i akten åbner jeg øjnene.. På hans bryst ser jeg vide blærer som bobler og syder som var de i kog... De truer med at springe... Han vrider sig og har ingen kontrol over kroppen. Jeg kan se smerte og den desperate vildskab i hans øjne... Der springer en blære... Den hopper nærmest af uden at efterlade sår eller åbne steder... Blæren lukker sig som en lille kokon med tre små lufthuller i. Lukningen ligner at den er smeltet sammen -som brændt hud... Der springer endnu en -og en mere... De ligger ved siden af ham. Jeg bliver utrolig skræmt og føler at disse kokoner er tegn på det onde. Hans kræfter begynder at slippe op... Jeg spørger ham gentagne gange om hvad jeg skal gøre... Nu begynder der at komme fråde ud af hans mund... Det strømmer i store mængder og har en blandingskonsistens af flødeskum og (igen) ymer... Da han ligger med halvdelen af overkroppen ud over sengekanten er blærerne faldet til ro, men fråden strømmer stadig... I et sidste desperat forsøg på at få et svar fra ham råber jeg: "Hvad skal jeg gøre... hvad skal jeg gøre??" Han svarer meget vejrtrækningsbesværet og næsten livløs "Så få mig dog til læge"... Jeg kan se hans triste afskedsblik i øjnene, som om han tænkte "...Hvorfor...?" Han sygner hen og bliver livløs... Jeg står lammet og kan næsten ikke bevæge mig -det eneste jeg kan mærke er en ond tilstedeværelse i rummet... Jeg husker en tanke om, at dette måtte være satans værk...
Herefter vågner jeg -badet i sved. Jeg kan ikke sove efterfølgende, da jeg ser "screenshots" fra drømmen hver gang jeg lukker øjnene, dog kun fra det sidste af drømmen... Drømmen virkede simpelthen så realistisk, at jeg senere begyndte at græde pga. af den voldsomme frygt jeg havde følt...
Fortæl mig meget gerne hvad jeg kan tyde ud af denne drøm... Den har givet mig frygt for at ligge mig til at sove om natten -jeg er bange for at drømme det samme eller det der er værre, da mine drømme mere og mere bliver præget af frygt og onde tilstedeværelser. OBS: Da jeg vågnede var det som om den tilstedeværelse der havde været i rummet under min kærestes død, stadig var der...
Jeg håber du kan få noget ud af denne drøm...
Mange hilsner Sara
[netkursus/eksempler/--]